Vintersæsonen 2016 -2017 sidste klubaften

Så blev det sommer – siger kalenderen, og dermed er det slut frem til oktober med klubaftener. Nu er det køresæson, landevejene venter på at de gamle Nimbusser atter triller rundt landskabet og skaber stemning, smil og snak. Klubmøde Gert

Men inden da havde Gert Sørensen og Kirsten i Struer slået dørene op til deres maskinhal på Gerts virksomhed i Industrikvarteret i Struer til sæsonens sidste klubaften. Og det blev et særdeles velbesøgt aftentræf, med omkring 30 fremmødte, trods mange ellers mødefaste medlemmer fra den nordlige del fra Thyholm og Mors, der grundet reparation af Oddesundbroen var blevet hjemme, da broen p.t. er lukket efter kl 20.00.

Der blev set på en del af Gerts maskiner, både de der indgår i produktionen, som de der har to hjul. Snakken gik livligt mens kaffen og de smurte madder, som Gert og Kirsten havde lavet blev nydt til go kaffe, en sodavand eller en øl.

Med den gode stemning blev klokken mange inden folk brød op, og takkede af til de gode værtsfolk

Her lige et billede taget af Jørgen Gyberg fra den aftenen:

This entry was posted in generelt. Bookmark the permalink.

Comments are closed.