ÅRETS 2020 NIMBUSTRÆF I NEES ER AFLYST.
Årsagen er den infame corona virus.
VI KAN ALLEREDE NU OPLYSE AT TRÆFFET AFHOLDES " SAMME WEEKEND" TIL NÆSTE ÅR.
HUSET – LU-CENTRET I NEES – ER ALLEREDE BOOKED AF OS.
SÅ VELMØDT I 2021.
ÅRETS 2020 NIMBUSTRÆF I NEES ER AFLYST.
Årsagen er den infame corona virus.
VI KAN ALLEREDE NU OPLYSE AT TRÆFFET AFHOLDES " SAMME WEEKEND" TIL NÆSTE ÅR.
HUSET – LU-CENTRET I NEES – ER ALLEREDE BOOKED AF OS.
SÅ VELMØDT I 2021.
Så er klubben så småt ved at have lagt godt tilrette til årets traditionsrige "Neestræf" i det vestjydske.
Bl.a. med lejekontrakten til de nyrenoverede rammer på LU-centret stadionvej 6, Nees 7570 Vemb på plads, valget af årets mål til fællesudflugten ligeledes truffet, er der kun stort set at afvente at tiden går, og om vejrguderne i disse omskiftelige tider er med os, så kan det måske blive et rigtigt sommertræf!!
Datoen er fra fredag den 19. juni kl. 14.00 – søndag den 21.juni kl.11.00.
Som sædvanlig er der mulighed for at sove indndørs, nu i renoverede værelser, med dobbeltseng, sine steder suppleret med mulighed for opredning. Der er imidlertid lidt færre senge til rådighed end hidtil, da der ikke længere vil være køjesenge i alle værelser. Så atter engang : først til mølle. . . . . .Hvis man da ikke medbringer eget "sneglehus" eller telt.
Fællesturen vil i år samle sig om en smuk køretur gennem hede og plantage, til en stor Tipi midt i skoven. Herfra vil der blive givet guided tur rundt til bævernes tumlepladser, med traktortrukket passagervogn. Den medbragte kaffe og frokost vil afhængig af vejret, enten indtaget indefor til bålets knitren, eller udenfor i solen.
Man kan også følge lidt med ved at orientere sig på Vestjydsk Nimbusklubs Facebook hjemmeside, der opdateres med større hyppighed end denne side bliver det.
Vel mødt til årets Neestræf
Hilsen
Bestyrelsen
Generalforsamlingen i Valgmenighedens lokaler i Holstebro er nu vel overstået.
Der var mødt 30 op til spisning sammen incl. bestyrelsen. Som sædvanlig var menuen Værtsparret Pers og Gittes egne udgaver af Wiener schnitzel – MED DET HELE – !
Trods en ihærdig indsats fra de fremmødte lykkedes det ikke at spise dem "ud af huset". Den efterfølgende generalforsamling blev gennemført under Ryan Bøndergaards ledelse. Bestyrelsen hvoraf kassereren var på valg, blev genvalgt. Videre blev der vedtaget diverse små justeringer – se referatet andetsteds på siden, lige som forretningsordenen for bestyrelsens virke blev justeret og godkendt.
Der blev lige ledes taget stilling til Neestræffets fællestur til juni, så gæster allerde nu kan begynde at glæde sig til en god begivenhedsfyldt weekend i det vestjyske.
Generalforsamlingen sluttede af med kaffe og hjemmebagt kringle. Se dagsorden, referat og foretningsorden andetsteds på siden.
2019 lakker mod enden. Så det er dermed også ved at være ved tiden, hvor ”regnebrættet” for det forløbne år, og tilløbet til det kommende ”nimbus år” skal til at tage form..
MEDLEMSKONTINGENT
Generalforsamlingen nærmer sig. Det er tid til at forny sit medlemskab, hvorfor man nu kan gå ned i sin bank, eller via netbank overføre sit kontingent henholdsvis kr. 130 som medlem, og kr. 200 for husstanden. Kontonummeret er Landbobanken reg.nr.7670 kontonr. 0002853971.
Hvis man ikke er fortrolig med at overføre kontingentpenge via internettet, eller kan få sin bank til det, kan man kontakte Gull-Britt og få et girokort tilsendt. – Mobil pay kan også anvendes til Gull-Britt
Årets generalforsamling 2020 vil igen finde sted i Holstebro, i Valgmenighedens Hus, Skolegade 32, 7500 Holstebro, onsdag den 29. januar.
For de der ikke var med sidste år, så er det tæt ved ValgmenighedsKirken bag bagsiden(Vest) af Rådhuset. Menuen med Wienerschnitzel, ”med det hele” gentager vi igen, til en kuvertpris der ligner den fra sidste år, dvs. Omkring 130 kr, + drikkevarer. Klubben er vært ved den efterfølgende kaffe med kringle til generalforsamlingen.
Programmet er: 18.30 middag sammen med bestyrelsen.
Og ca. 19.15 generalforsamling.
Her vil klubben traditionelt være vært ved kaffen med kringle. Det er nok en god idé at have kontanter med den aften, da valgmenighedshuset ikke har dankortterminal.
Tilmelding til spisning ved Thorbjørn senest den 20. januar 2020 på mail: strunk@privat.dk eller telefon 40979953
DAGSORDEN
I henhold til vedtægterne. På valg er Gull-Britt. Punkter til dagsorden skal være formanden i hænde senest den 2. januar, men meget gerne tidligere, da forslag jfr. Vedtægterne skal fremsendes til medlemmerne senest to uger inden generalforsamlingen – dvs. senest den 15. januar.
Vedtægterne kan downloades via hjemmesiden.
Den fulde dagsorden vil være at downloade fra denne side umiddelbart inden generalforsamlingen.
Thorbjørn Strunk
Formand
Som man også kan se på klubbens Facebook hjemmeside(https://www.facebook.com/groups/vestjysknimbusklub.dk/) er vi inviteret til Årets kyllingefestival 2019 i Vinderup i tidsrummet 10.00. – 14.00. Vi vil derfor opfordre de af vore medlemmer der har tid og mulighed til det at rette henvendelse til enten Jørgen Gyberg eller Thorbjørn Strunk, så vi lige kan få et overblik til os selv, og arangørerne om hvor mange Nimbusser vi kommer. – Skulle vores naboklub – eks. i Himmerland have interesse i også at deltage med nogle busser, skal de være velkomne .
Arrangørerne har givet tilsagn om kaffe og frokost til de fremmødte Nimbusfolk!!
Download programmet for Kyllingefestivalen her:Program kyllingfestival 2019
Bedste hilsen, og godt fremmøde
Bestyrelsen Vestjydsk Nimbusklub.
Vestjydsk Nimbusklubs 43. træf er lige op over.
Så er det atter tid til at få checket den gamle "fladjerns ræcer" over til årets Nimbustræf i det Vestjyske Nees.
I år med klippet træfplads, restaureret bygning, friske nye "bord-bænk sæt" foran og bagved centrets bygninger.
I weekenden 14 – 16 juni går det løs.
Vi har også i år sørget for en smuk og interessant tur til fællesturen lørdag, så weekenden kommer i den grad til at kredse omkring gode danske produkter som Nimbus og B&o, med besøget på den private udstilling i Resen ved Struer.
Vi glæder os til at se Jer.
Programmet for træffet kan downloades her:Neestræf 2019
Og husk tilmelding – også af hensyn til Grisen – senest den 07.06.18 til Gull-Britt, se programmet.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Vestjydsk Nimbusklub
Højdepunkter fra generalforsamlingen
25 medlemmer mødte op i Valgmenighedens lokaler til den årlige generalforsamling,. og yderligere et medlem dukkede op, så vi var i alt 26 til selv generalforsamlingen.
Ryan Bøndergaard ledte myndigt forsamlingen gennem dagsordenens 10 punkter (Se referatet andesteds), hvor interessen og diskussionen især samlede sig om 11 punkter:det nok kan koges ned til nogle emnegrupper/temaer:
– Klubben samles digitalt om en Facebookhjemmeside "Vestjysk Nimbusklub" til den daglige snak og drift
– Hvordan fungerer teknikken, så man opnår det man vil som bruger
– Hjemmesidens drift: Hjemmeside for hvem og til hvad
– Fornyelse af fællesaktivitet i form af fællesspisning.
– Diverse, herunder valg til bestyrelse, klubtræf m.v.
Hoveedpunkterne der var drøftelse i var:
Men ellers kan såvel en uddybning :Højdepunkter fra Generalforsamlingen 2019
som det egentlige referat downloades her.Referat generalforsamling 2019
Med venlig hilsen
Bestyrelsen v. Thorbjørn Strunk, Formand
Der indkaldes hermed til Generalforsamling i Vestjydsk Nimbusklub onsdag den 30. januar 2019.
Generalforsamlingen følge traditionerne, både hvad angår stedet – Valgmenighedens lokaler i Holstebro – som menuen, hvis man agter at spise sammen med bestyrelsen kl. 19.00. ( Er skubbet en halv time i forhold til det oprindelige program. ).
Selve generalforsamlingen ventes tidligst at kunne afvikles fra kl. 19.30.Hvor klubben er vært til kaffe med brød til .
Download "Julebrevet" her.hvor man kan læse nærmere, og se dagsordenen til generalforsamlingen.
Med julelig hilsen
Bestyrelsen
Ved formanden fra Himmerlands Nimbusklubs Niels Jørgen Poulsens ligfærd var Vestjysk Nimbusklub repræsenteret med et par Nimbusser ved bl.a. Bestyrelsesmedlem Jørgen Gyberg Pedersen, der med enken Bodils tilladelse har givet følgende beretning med billeder fra højtideligheden til opslag på hjemmesiden.
____________________________________________
Start Farsø Sygehus kapel, med en kort ceremoni kl. 11.00. Herpå køretur til Ertebølle og videre til Strandby Kirke, hvor der deltog 16 busser.
I kirken blev der løseligt talt over 179 deltagere, hvor nogle af pladshensyn måtte stå op.
Der var efterfølgende mindesammenkomst på Ertebølle Camping, hvor yderligere to busser kom til. Under turen fra kapellet og fra Kirken blev der udvist stor respekt hvor flere biler holdt stille i begge retninger af optoget.
Æret være hans minde.
. .
Vestjysk Nimbusklub er i dag den 3.november blevet kontaktet af Himmerlands Nimbusklub v. Birthe Sørensen. Hun kunne desværre meddele at Formanden Niels Jørgen Poulsen er død. I den anledning har Niels Jørgens enke Bodil, bedt Birthe Sørensen kontakte Vestjysk Nimbusklub for at opfordre medlemmer der har mulighed for det, at følge Niels Jørgen på vej på deres nimbusser fra Kapellet ved Farsø sygehus til Kirken på fredag den 9. november kl. 10.45..
Hvis man har mulighed for at deltage, bedes man give Birthe besked på telf: 22768991 senest torsdag.
Bestyrelsen for Vestjysk Nimbusklub opfordrer medlemmer der har mulighed for det til at give møde.